Der er ingen bestemmelser om brugen af dansk eller andre sprog i den danske grundlov, og der er ingen specifik lovgivning om regulering af sprogbrug. Men bestemmelser om sprog er en del af lovgivningen på andre områder, for eksempel bestemmelser om styrkelse af dansk som andetsprog for studerende fra minoritetsgrupper, og der findes en lov om at alle skoler og offentlige institutioner skal bruge den danske retskrivning som Dansk Sprognævn foreskriver.

Selvom der ikke er nogen officiel anerkendelse eller politiske dokumenter om tegnsprog, findes der officielle anbefalinger for undervisning i tegnsprog.

Der er ingen officielle lands- eller regionsdækkende dataindsamlingsmekanismer om sproglig mangfoldighed i Danmark.

 

Sprogtilbud i førskolen

Mere end 85 % af alle danske børn er i enten privat eller offentlig dagpleje. Danske kommuner er forpligtet til at kontrollere den sproglige udvikling af alle børn der ikke er i daginstitutioner i treårsalderen og til at iværksætte sprogstimulering i op til 15 timer om ugen hvis det er nødvendigt. Formålet med sprogstimulering er at give barnet de nødvendige dansksproglige færdigheder før skolestart. Børn der regelmæssigt er i daginstitution, skal ikke kontrolleres, men de modtager obligatorisk sprogstimulering hvis det er nødvendigt.

Sprog i grundskolen

Danske børn starter normalt i grundskolen i fem- eller seksårsalderen og slutter i 15- eller 16-årsalderen.

Indtil 2002 blev der udbudt undervisning i indvandrersprog på grundskoleniveau ud over det egentlige pensum finansieret af regeringen. Dette gælder stadig for studerende fra EU, EØS, Grønland og Færøerne. For alle andre studerende har det siden 2002 været op til de enkelte lokalområder at yde undervisning i indvandrersprog. Derfor er undervisning i indvandrersprog kun udbudt i store lokalsamfund med et stort antal indvandrere, for eksempel i København. En nyere udvalgsbetænkning "Sprog er nøglen til verden" (2011) foreslår at engelsk allerede skal indføres i grundskolens første år og indførelsen af et tredje sprog (tysk eller fransk) i 11-12-årsalderen. Endvidere foreslår rapporten at en bred vifte af sprog såsom arabisk, kinesisk og portugisisk/brasiliansk skal tilbydes som valgfag.

 

Sprog tilbudt i ungdomsuddannelserne

Der forventes et solidt kendskab til nationalsproget i ungdomsuddannelserne i Danmark. Vurderingen af sprogkundskaber er en del af adgangskravene til det gymnasiale niveau.

Dansk og engelsk er de eneste obligatoriske sprog, mens oldgræsk, arabisk, kinesisk, tysk, fransk, italiensk, japansk, latin, russisk, spansk og tyrkisk har været valgfrie siden den seneste reform i 2005. Reformen har ført til et dramatisk fald i antallet af studerende der lærer mange fremmedsprog. Antallet af studerende der lærer tre fremmedsprog, er faldet fra 41 % til 3 %, og på trods af mindre justeringer af reformen har billedet ikke ændret sig væsentligt.

 

Sprog tilbudt i 3 institutioner for erhvervsuddannelser

Sprog tilbudt i 3 institutioner for højere uddannelse i Danmark

Danske universiteter holder sig til forskrifterne for det angelsaksiske uddannelsessystem (bachelor- og kandidatuddannelse) efter proceduren for European Higher Education Area (Bologna-processen). Som følge af denne udvikling samt et øget fokus på internationalise­ring i almindelighed og for at tiltrække internationale studerende, udbyder danske universiteter mere end 25 % af deres kurser på engelsk. Også erhvervsakademi­uddannelser (90-150 ECTS) og professionsbacheloruddannelser (180-240 ECTS) tilbyder en lang række programmer på engelsk.

Siden 2005 har antallet af studerende som følger programmer i udenlandske sprog ud over engelsk, været konstant faldende, hvilket har ført til lukning af flere sprogprogrammer. Der undervises stadig i spansk, tysk og fransk mange steder, mens italiensk og russisk næsten ingen studerende har. Der er blevet observeret en lille stigning i japansk og kinesisk. Nogle universiteter tilbyder tyrkisk og arabisk

 

Sprog i de audiovisuelle medier og i pressen i 3 danske byer

Danmark har seks nationale tv-kanaler hvoraf de tre (DR1, DR2, TV2) betales via en almen licens. Derudover transmitterer flere lokale tv-kanaler hver dag. Ifølge en lov fra december 2002 skal programmer på offentlige radio- og tv-kanaler sikre offentlig adgang til oplysninger og vigtige sociale debatter. De skal også formidle dansk sprog og kultur.

Tegnsprog tilbydes jævnligt ved vigtige mediebegivenheder, og der er en særlig tegnsprogskanal.

Sprog tilbudt i offentlig service og i det offentlige rum i 3 byer i Danmark (N ≥ 2)

Den Nordiske Sprogkonvention slår fast at borgerne i de nordiske lande har ret til at henvende sig til offentlige institutioner i alle nordiske lande på deres eget sprog.

Sprog udover engelsk der tilbydes i 12 danske virksomheder (N ≥ 2)

Dansk erhvervsliv består hovedsageligt af små og mellemstore virksomheder. 92 % af virksomhederne har færre end ti ansatte og mindre end to % har mere end 50 ansatte. 67,7 % af alle jobs findes i private virksomheder.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Dansk Industri i 2007 bruger mere end 25 % af de store virksomheder engelsk som koncernsprog. Brugen af ​​andre sprog og oversættelsesservices er faldende. Dansk Industri har givet udtryk for alvorlig bekymring over det faldende antal sprogstuderende og har foreslået kombinerede kompetencer, dvs. kombinationen af tekniske færdigheder og sprogkundskab som en af ​​løsningerne.

 

I de sidste 150 år har Danmark primært været et etsproget land med dansk som hovedsprog hvor borgerne har haft en temmelig god beherskelse af tysk og fransk og, siden 1945, engelsk. Desuden har danskerne haft nem adgang til hele Skandinavien eftersom dansk, norsk og svensk er indbyrdes forståelige.

I løbet af de sidste ti år har engelsk opnået en meget stærk position på bekostning af tysk og fransk. Den danske regerings parallelsprogsstrategi (dansk/engelsk) har kraftigt fremmet denne udvikling. Sprogkundskaber i fremmedsprog, herunder de skandinaviske sprog, er faldende og beherskelse af indvandrersprog som arabisk og tyrkisk er ikke blevet betragtet som et aktiv. Som en konsekvens heraf ser vi en faldende interesse for andre fremmedsprog end engelsk på universiteterne, i industrien og på skolerne. Hvis Danmark ønsker at leve op til EU’s og Europarådets sprogpolitikker kan denne udvikling blive en alvorlig udfordring. De seneste forslag om at indføre engelsk allerede i begyndelsen af grundskolen vil formentlig fremskynde udviklingen yderligere.

 

Content and Language Integrated Learning (CLIL)

På Købmagergades Skole i Fredericia har eksperimenter med internationalisering og Content and Language Integrated Learning (CLIL) fundet sted siden 2001. I 2005 blev en international linje etableret på folkeskoleniveau, hvor der bliver undervist i naturfag som biologi og matematik på engelsk af indfødte engelske lærere.

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) blev etableret i 2008 ved Københavns Universitet med henblik på at øge universitetets bestræbelser på at gennemføre en sprogpolitik baseret på principperne om parallelsproglighed.

Nordisk Sprogkoordinering

Nordisk Sprogkoordinering blev etableret i 2009 i Nordisk Ministerråds regi med henblik på især at øge den gensidige forståelse mellem talere af de centralskandinaviske sprog: dansk, svensk og norsk.

Tegn på sprog (tegnsprog)

Tegn på sprog er et forsknings- og udviklingsprojekt etableret i 2008 for en seksårsperiode af ministerierne for uddannelse og integration i et bredt samarbejde med universiteter, professionshøjskoler og skoler. Formålet med projektet er at få indblik i hvordan børn med dansk som andetsprog griber skriftligt dansk an, og at udvikle nye pædagogiske strategier.

 

 

Sprog til Tiden. Rapport fra Sprogudvalget under Kulturministeriet (2008)

Sprog er nøglen til verden. Rapport af arbejdsgruppen under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (2011)

Nordisk Sprogkonvention (1987)

Nordisk Sprogdeklaration (2006)

www.efnil.org